Bilscenen undergår en masse forandringer, herunder et nyt bilhus.
Det nye bilhus, som bliver et dedikereet KIA bilhus, er der netop nu ved at blive lagt sidste hånd på fra arkitekten. Bilhuset bliver cirka 2.000 m2 stort, hvoraf halvdelen af arealet kommer til at huse udstilling.
Indehaver Mads Burgaard forventer, at det første spadestik til det nye bilhus kan tages i starten af december måned 2019 og hvis alt går efter planen holder vi åbningsfest i maj 2020. Vi bygger nyt showroom og værksted og renoverer samtidig vores nuværende udstilling, som fremover skal præsentere vores brugte biler samt leasingbiler.
Visionen er at gøre det til et interessant bilhus at besøge for hele familien, også selv om man ikke har et bilbehov. Der skal selvfølgelig være fuld line-up på alle basismodeller, der skal være et lækkert miljø at gå på opdagelse i og der skal være noget for børnene. Vi har mange tanker i gang og arbejder blandt andet med virtuel reality, hvor du med VR-briller for øjnene kan gå rundt og prøve fremtidens biler.
Adressen kender du for den ændrer sig ikke, til gengæld bliver vi større og bedre. Vi glæder os helt vildt til at kunne byde dig velkommen i det nye bilhus til næste år.
Indtil da er du naturligvis altid velkommen til at besøge os på Sædding Ringvej 1, 6710 Esbjerg V.
Vi byder på en kop kaffe og er altid klar på bilsnak.