KIA præsenterer DRIVE WiSE: KIA's nye brand, som er dedikeret til arbejdet med selvkørende biler og assistentsystemer. Denne nye platform vil gøre os i stand til at introducere intelligente sikkerhedsinnovationer i vores modelrække over de kommende år, så vi kan eliminere mange af de farer og stressede situationer, der opstår på nutidens overfyldte veje, mens vi samtidig ændrer den måde, som du interagerer med din KIA på. For dig betyder det følgende: bedre sikkerhed på vejene og problemfri køreglæde.
DRIVE WiSE er udviklet som en del af vores arbejde med at forbedre sikkerheden, og programmet har til formål at hjælpe alle førere med at nyde køreoplevelsen og leve livet fuldt ud med højere sikkerhed og mere køreglæde. Nedenfor kan du se de vigtigste funktioner, der gør din bil mere intelligent og sikker.
Systemet advarer dig, og hvis du ikke reagerer, bremser det automatisk bilen med henblik på at undgå eller reducere effekten af ulykker En radar i bilens forreste kofanger og et kamera på forruden overvåger området forude for potentielle farer – inklusive fodgængere og andre biler.
Forward Collision Warning-systemet registrerer en potentiel risiko for en kollision med det forankørende køretøj og advarer føreren med en advarselslyd og en visuel advarsel, hvis køretøjet foran pludseligt sætter farten ned, så en direkte kollision kan undgås. Advarslen gør føreren opmærksom på faren, før det aktiverer AEB-systemet for at standse bilen på sikker vis.
Bliv opmærksom på vinkler, du ikke kan se, med registrering af biler i den blinde vinkel. Denne intelligente teknologi overvåger bilens blinde vinkler og kommer med en visuel advarsel i sidespejlet, hvis der registreres en anden bil i en af bilens blinde vinkler.
Vognbaneassistenten advarer føreren med en advarselslyd og en visuel advarsel på skærmen, hvis bilen utilsigtet begynder at forlade den valgte vognbane.
Der er ingen grund til bekymring, hvis du utilsigtet kommer til at køre væk fra vognbanen. Vognbaneassistenten sørger for at advare dig og styrer endda også bilen tilbage, så bilen bliver præcis der, hvor den skal være.
Intelligent fartpilot benytter en radarsensor, som er monteret foran på bilen, til at overvåge afstanden til forankørende biler. Hvis den forudindstillede sikre afstand ikke opretholdes, sørger systemet for at reducere bilens hastighed eller standse bilen helt, indtil den forankørende bil fortsætter kørslen.
"Highway Autonomous Driving anvender KIAs radar og LiDAR-systemer (Light Detection And Ranging radar) til at registrere vognbanemarkeringerne, så bilen kan holde sig inden for vognbanen og skifte til andre vognbaner i forbindelse med overhaling eller vognbaneskift. Det omfattende system gør det unødvendigt for føreren at betjene rat, blinklys, speeder og bremsepedal i mange situationer, og de vigtigste informationer vises på LCD-head up-displayet (HUD)."
Traffic Jam Assist overvåger den forankørende bil i tæt trafik og identificerer passende huller i andre vognbaner, så bilen på en sikker måde kan skifte vognbane og komme hurtigere frem i tilfælde af køkørsel. Systemet anvender eksterne sensorer til konstant at holde en sikker afstand til det forankørende køretøj, og manøvrer foretages kun, når der er tilstrækkelig plads til det.
"* Intelligent parkeringsassistent (SPAS): SPAS anvender et netværk af ultralydssensorer til at overvåge området omkring bilen, så bilen selv kan parkere både i parallelle og tværgående parkeringsbåse med minimalt input fra føreren. Mens manøvren foregår, registreres og tages der hensyn til enhver potentiel risiko som eksempelvis fodgængere eller andre biler i førerens blinde vinkel. * Parkeringsassistent (PAS): Systemet anvender ultralydssensorer på forreste og bageste kofanger til at advare om eventuelle forhindringer ved manøvrer under trange pladsforhold, så parkeringen foregår sikkert og bekvemt."
Ved hastigheder under 20 km/h kombinerer AVM fire vidvinkelbilleder (taget fra kameraer på bilens front, bagende og sider) og giver dig dermed et overblik over området omkring bilen i fugleperspektiv.
Når du bakker ud fra en parkeringsplads eller en indkørsel, får du ikke nogen grimme overraskelser. Rear Cross Traffic Alert advarer dig om trafikanter, der kommer på tværs bag bilen, i den vognbane, du bakker ud på.
Systemet er kun tilgængeligt i forbindelse med Blind Spot Detection.
Intelligent fjernlysassistent registrerer variationer i lysforholdene omkring bilen, lyset fra modkørende køretøjer eller gadelys og styrer automatisk fjernlysfunktionen for at give føreren bedst muligt udsyn – og hvad vigtigt er, så sker det uden at blænde andre trafikanter.
Dynamisk kurvelys giver en mere præcis oplysningen af vejen forude ved at dreje i samme retning som rattet. Derved oplyses mere af vejen foran bilen, så kørslen bliver mere sikker om natten eller under forhold med dårligt udsyn.
* Indhold, navne og funktioner vil variere alt efter region og biltype.
(1) Det automatiske nødbremsesystem (AEBS) er et assistentsystem og fritager ikke føreren fra hans eller hendes ansvar for sikker betjening af bilen til enhver tid. Føreren skal stadig tilpasse sin kørestil til vedkommendes personlige køreevner, lovgivningen og de generelle vej- og trafikforhold. AEBS er ikke konstrueret til selv at køre bilen. Se instruktionsbogen for yderligere informationer.